ADHD/ADD & Autisme
-og højt begavede voksne med eller uden psykiatrisk diagnose
Uanset om du allerede har en diagnose eller blot mistænker, at du er neurodivergent, kan det være en stor lettelse at forstå dine egne behov og udfordringer. Måske har dit barn fået en diagnose eller blevet testet højt begavet, og du begynder at se mønstre hos dig selv. Det kan rejse spørgsmål om arv, identitet og hvordan du bedst håndterer din hverdag. Dette er til dig der søger indsigt, konkrete strategier og støtte i din rejse mod bedre trivsel.
Forstå dig selv, dine udfordringer og strategier
At være voksen med ADHD/ADD eller autisme kan indebære udfordringer, der påvirker både din indre oplevelse og din ydre trivsel med andre.
- Sensorisk og mental overbelastning – Mange voksne oplever, at stimuli som lys, lyde og sociale interaktioner kan føre til træthed og overvældelse. Det kan føre til stress og angst, hvis man ikke har effektive strategier til at regulere det.
- Selvindsigt og identitet – At få en diagnose som voksen kan være en stor omvæltning. Det kan give svar på mange spørgsmål, men også rejse nye tanker om ens opvækst, sociale relationer og egen måde at navigere verden på.
- Udvikling af personlige strategier – Små, bevidste justeringer i hverdagen kan gøre en markant forskel. Fra energioptimering til planlægning og pauser, kan du lære at minimere stress og overbelastning.
Arbejdsliv og trivsel
At fungere i en arbejdsplads med ADHD/ADD eller autisme kan være både en udfordring og en styrke. Det handler om at finde en balance, der understøtter dine behov.
- Forebyggelse af gentagne stresssygemeldinger – Mange neurodivergente voksne oplever stressrelaterede sygemeldinger. Årsagerne kan være overbelastning, urealistiske forventninger eller en arbejdskultur, der ikke understøtter deres arbejdsstil.
- Skab et miljø, der passer til dig – Små ændringer som støjdæmpning, fleksible arbejdstider og klare strukturer kan gøre en stor forskel i din trivsel.
- Strategier til at undgå angst og depression – Neurodivergente personer har ofte en øget risiko for psykiske lidelser. At arbejde med coping-strategier, psykoterapi eller medicinsk behandling kan være afgørende for at opnå stabilitet.
Parforhold og familieliv
At navigere i relationer kan være kompliceret for neurodivergente voksne, især hvis de ikke tidligere har haft redskaber til at forstå deres egne mønstre.
- Hvordan neurodivergens påvirker relationer – Fra kommunikation til følelsesmæssig regulering kan ADHD og autisme have stor indflydelse på dynamikken i et forhold.
- Forældreskab og balance – At være forælder med ADHD eller autisme kan bringe nye udfordringer. Mange oplever, at de strategier, de tidligere har brugt til at “klare sig”, ikke længere er nok i en forældrerolle. Nye metoder kan hjælpe med at skabe ro og struktur.
- Når tidligere strategier ikke længere slår til – Hvis du har lært at tilpasse dig gennem livet, kan det være frustrerende at opdage, at dine metoder ikke fungerer i nye livssituationer. Her kan terapi være vigtige redskaber til at finde nye løsninger.
Udredning og professionel hjælp
For nogle voksne kan det være en lettelse at få en officiel diagnose, mens det for andre mest handler om at finde praktiske løsninger på deres udfordringer.
Er du i tvivl om, hvorvidt en udredning er relevant for dig?
Det er helt naturligt at være usikker, når man står over for spørgsmålet om psykologisk udredning. Måske oplever du symptomer, der påvirker din hverdag, eller du har fået en henvisning og der er lang ventetid på en psykiater og derfor kan være i tvivl om, hvad næste skridt kan/skal være.
Uanset hvad din situation er, så er du meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 61 66 84 02 for en kort uforpligtende samtale. Du har også mulighed for at booke en indledende psykiatrisk vurdering, hvor vi sammen kan se nærmere på dine behov og muligheder samt afklare om en videre udredning kan være relevant i netop din situation.
Udredning på niveau med psykiatere.
Jeg kan som specialpsykolog i psykiatri udrede og stille diagnoser på niveau med psykiatere. Det er med afsæt i dette speciale, at jeg har særlige kompetencer til også at vurdere, om der er behov for at supplere med medicinsk behandling både under og efter udredningen. Da jeg som psykolog ikke kan give medicin samarbejder jeg med dygtige psykiatere i Roskilde, som vil kunne tage dig ind til en medicinsamtale uden lange ventetider.
Læs mere om udredningsforløb hos mig nederst på siden:
Høj begavelse og neurodivergens
– når styrker og udfordringer mødes
Nogle mennesker har både en høj intelligens og en neurodivergent profil som ADHD, ADD eller autisme. Denne kombination kaldes ofte dobbelt exceptionel (twice exceptional (2e))– og kan være både en styrke og en udfordring.
Personer med høj begavelse og ADHD/ADD eller autisme kan:
- Have stor kreativitet og dyb refleksion, men samtidig kæmpe med struktur og opmærksomhed
- Vise avanceret forståelse og verbal styrke, men have svært ved sociale koder eller sensorisk overbelastning
- Opleve frustration, fordi omgivelserne ikke ser deres potentiale – kun deres udfordringer
I samtalen mig vil du blive mødt med forståelse for kompleksiteten i at være dobbelt exceptionel. Jeg tilbyder samtaleforløb, der tager højde for både dine styrker og de behov – med fokus på trivsel, selvforståelse og strategier til hverdagen.
Vil du vide mere eller booke en afklarende samtale?
Kontakt mig på: henriette@psykologeniroskilde.dk
Højt begavede voksne
Din personlige rejse til indsigt og forståelse af dig selv som højt begavet
Din rejse mod større indsigt og forståelse af dig selv som højt begavet kan begynde mange steder. Måske har du altid vidst, at du var anderledes – tænkt dybere, følt stærkere eller oplevet verden mere intenst end andre. Måske har du blot haft en vedvarende fornemmelse af, at noget var anderledes, uden helt at kunne sætte ord på hvad.
For nogle opstår spørgsmålene først, når ens barn bliver testet som højt begavet, og man begynder at spejle sig selv i barnets måde at være i verden på. Hvor kommer det fra? Og hvad betyder det for mig – og for os?
Uanset udgangspunktet kan følelsen af at være anderledes vække både lettelse, forvirring og nye spørgsmål. Hos Psykologen i Roskilde er der plads til at undersøge din oplevelse i dit eget tempo og finde en mere nuanceret forståelse af, hvem du er.
Hvad er høj begavelse?
Høj begavelse defineres som et intelligensniveau svarende til en IQ på ca. 130 eller derover, målt ved en standardiseret IQ‑test. Det svarer til de øverste ca. 2 % af befolkningen. Høj begavelse er ikke en diagnose, men en kognitiv profil, som beskriver en særlig måde at tænke, lære og bearbejde information på.
Højt begavede personer har ofte – men ikke altid – følgende kendetegn:
- Hurtig indlæring og høj abstrakt tænkning
- Evne til at se mønstre, sammenhænge og langsigtede konsekvenser
- Stærk koncentration og hukommelse
- Avanceret sprogforståelse eller matematisk tænkning
- Stor nysgerrighed, refleksion og strategisk tænkning
- Evne til at løse komplekse problemer og arbejde i højt tempo
Høj begavelse som neurodivergens
Høj begavelse uden diagnose forstås i stigende grad som en form for neurodivergens. Neurodivergens er en betegnelse for den naturlige variation i menneskelige hjerner – måder hvorpå vi tænker, sanser, lærer og reagerer på omverdenen.
Hvor autisme og ADHD er formelle psykiatriske diagnoser, er høj begavelse derimod en kognitiv forskellighed. Højt begavede kan dele træk med andre neurodivergente grupper, netop fordi de adskiller sig markant fra gennemsnittet i deres måde at tænke, kommunikere og engagere sig i verden på.
Når høj begavelse ikke bliver forstået
Mange højt begavede – med eller uden diagnose – oplever ofte at have en følelse af at være “anderledes” eller stå ved siden af fællesskabet. Når denne forskellighed ikke bliver forstået eller mødt, fx på arbejdspladsen eller under uddannelse, kan det føre til mistrivsel, stress og nedsat arbejdsglæde.
Det gælder især i miljøer, hvor:
- Tempo, kommunikation og forventninger er uklare
- Der er mange møder og hyppige skift
- Der mangler fordybelsestid
- Rammerne ikke tilpasses individuelle behov
Med den rette forståelse og støtte kan de samme forskelligheder imidlertid blive væsentlige ressourcer – både for den enkelte og for arbejdsfællesskabet.
Typiske udfordringer ved høj begavelse
Selvom høj begavelse rummer stort potentiale, oplever mange højt begavede også psykiske og sociale belastninger. Typiske temaer kan være:
- Perfektionisme og høje krav til sig selv
En stærk indre forventning om at præstere fejlfrit, ofte ledsaget af selvkritik, overansvarlighed og vanskeligheder ved at give slip.
- At se mange detaljer og konsekvenser
Evnen til at tænke komplekst og langt frem i tiden er en stor styrke, men kan skabe frustration, hvis omgivelserne ikke følger samme tankeprocesser.
- Vanskeligheder ved at føle sig forstået
Misforståelser med kolleger, chefer eller studiegrupper kan opstå, fordi tempo, dybde og kommunikationsstil er anderledes.
- Kedsomhed i arbejdslivet
Kedsomhed opstår ofte, når medarbejderen føler sig understimuleret eller fanget i gentagelser uden faglig udvikling. Over tid kan det føre til lavere motivation, indre uro og en stigende trang til at skifte job
- Overbelastning og overstimulering
Særligt i storrumskontorer, ved mange sociale krav, uklare strukturer eller manglende pauser kan nervesystemet blive overbelastet.
Over tid kan disse forhold føre til stress, belastningsreaktioner eller tab af arbejdsglæde – også hos meget dygtige, engagerede og højt præsterende personer.
Når indsigt og forståelse gør en forskel
Med den rette forståelse både for dig selv og fra dine omgivelser kan høj begavelse blive en ressource frem for en belastning. Hos Psykologen i Roskilde kan du som højt begavet blandet andet arbejde med:
- Opnå øget selvforståelse og indsigt i egne styrker og behov
- Håndtere stress, perfektionisme og overansvar
- Udvikle strategier for kommunikation og samarbejde
- Skabe balance mellem præstation, trivsel og personlige behov
- Støtte dialog med arbejdsplads eller uddannelse om rammer og forventninger
Hvorfor opsøger mange højt begavede en psykolog?
“Højt begavede har ikke brug for psykologhjælp fordi de er da så privilegerede.” Dette kan være en gængs opfattelse hos neurotypiske, men sandheden er, at mange højt begavede voksne netop har brug for at tale med en psykolog, da mange har erfaringer med:
- Ikke at være blevet set eller forstået i barndommen og i voksenlivet
- At have tilpasset sig, nedtonet sig selv eller taget for meget ansvar
- At have udviklet uhensigtsmæssige strategier for at passe ind
I psykologsamtaler kan du arbejde med:
- Øget selvindsigt og et nyt perspektiv på din livshistorie
- At opløse gamle mønstre og belastninger
- At leve mere autentisk i overensstemmelse med dine behov
- At reducere stress og mistrivsel relateret til høj begavelse.
At tage det første skridt og række ud er ofte den sværeste del af processen, men det er også et skridt i den rigtige retning. Ønsker du hjælp og behandling , er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf. nr. 61 66 84 02 eller på henriette@psykologeniroskilde.dk. Jeg tilbyder altid en kort gratis telefonsamtale, så du kan lære mig bedre at kende, og du bedre kan vurdere, om jeg er det rette match til lige netop dig.