Velkommen til
Psykologen i Roskilde

Kliniskpsykolog og specialpsykolog med voksne. Specialist i parterapi og psykoterapi for stress, angst, depression, sorg, kriser, traumer, ADHD/ADD, autisme (neurodivergens), høj begavelse, og personlighedsforstyrrelser.
Tilbyder psykiatrisk udredning, EMDR‑behandling og er certificeret supervisor i mentaliseringsbaseret terapi.

Individuel- og parterapi

Supervision og Undervisning

Psykiatrisk udredning

Søger du en erfaren psykolog i Roskilde?

Jeg hedder Henriette Clausager Marquardsen, og mit ønske er at hjælpe dig med at skabe det liv du ønsker dig både i forhold til dig selv og andre.

Jeg har over 20 års erfaring og er er specialist i psykoterapi med voksne samt specialpsykolog i psykiatri. Jeg brænder for at hjælpe mine klienter med at skabe den størst mulig psykiske balance og en øget oplevelse af livskvalitet.

Det er vigtigt for mig, at du føler dig mødt og hørt, og jeg ser det som min fornemmeste opgave at bruge forskellige evidensbaserede terapeutiske metoder til at målrettet din specifikke problemstilling, så jeg kan hjælpe netop dig til at få det bedste og mest effektive forløb.

Jeg er optaget af høj faglig kvalitet og etik i mit arbejde, kombineret med vigtigheden i, at du føler dig tryg og har tillid til, at jeg kan understøtte den proces, der kan føre dig hen til et nyt ståsted i dit liv.

Trin 1: Kontakt mig

Har du fået lyst til at høre mere om mig, og det jeg kan tilbyde dig, så kontakt mig på telefonnummer 61 66 84 02 eller mail adr: henriette@psykologeniroskilde.dk. Jeg bestræber mig på at besvare din henvendelse så hurtig som muligt.

Trin 2: En uforpligtende samtale

Jeg tilbyder en 10 minutters og uforpligtende telefonkonsultation, når du henvender dig første gang. Her vil du få mulighed for at danne dig et bedre indtryk af, om jeg er den rigtige psykolog for dig, og jeg vil samtidig vurdere, om jeg er den rette psykolog til netop din problemstilling. Såfremt det ligger udenfor mit kompetenceområde, vil jeg informere dig om det og på bedste vis forsøge at guide dig videre.

Trin 3: Indledende samtale

Til vores første samtale vil du få mulighed for endeligt at få bekræftet, om vi har den rette kemi, og om du ønsker at indlede et terapeutisk forløb hos mig. Det første møde tager 60 minutter og jeg bruger samtalen til at lære dig og din situation bedre at kende. Det kan være en fordel, hvis du inden mødet gør dig nogle tanker om, hvad du gerne vil have hjælp til, men det er ikke en forudsætning. Jeg skal nok guide og stille de spørgsmål, som er vigtige for, at vi sammen kommer godt fra start.

Trin 4: Terapiforløbet

Efter den indledende samtale sætter vi de næste par aftaler ind i kalenderen. Nogle ønsker samtaler én gang om ugen, andre hver anden uge og andre igen én gang om måneden. Vi afstemmer løbende, hvad der er det rette interval. Samtidig vil jeg i løbet af terapiforløbet stoppe op for at sikre mig, at det vi arbejder med virker hjælpsomt for dig.

Closeup nature view of green beech leaf on spring twigs

En psykolog i Roskilde der lægger vægt på, at vi har den rette kemi

Alle mennesker er forskellige og har samtidig forskellige behov. Det samme gælder for de unikke udfordringer og situationer, du møder i dit liv. Derfor er der ikke én tilgang, der passer til alle. Jeg har fokus på en personlig og empatisk tilgang, hvor terapiformen skræddersyes til netop dine specifikke behov og unikke udfordringer.

Jeg anvender af samme årsag en række forskellige evidensbaserede terapeutiske metoder, heriblandt kognitiv adfærdsterapi (KAT), metakognitiv terapi (MCT), mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og traumeterapi (EMDR). Med mig som din psykolog i Roskilde vil du opleve forskellige tilgange helt afhængigt af, hvilken metode der passer til din person og din problemstilling. Du kan læse mere om mine terapiformer her.

Både min egen erfaring samt forskning viser, at et grundlæggende fundament for et vellykket terapiforløb er bygget på en tillidsfuld relation mellem os. Det er vigtigt for mig at du føler, vi har den rette kemi, så du kan føle dig tryg i forløbet hos mig. Jeg lægger vægt på, at vi har en jordnær dialog og forsøger at lytte aktivt og nysgerrigt til dine oplevelser og anerkender, at du er den eneste ekspert i dit eget liv.

Et menneskeligt møde og faglig ekspertise

For mig er psykoterapi ikke blot en behandling, men et samarbejde, hvor vi sammen udforsker de mønstre og udfordringer, der fylder i dit liv.
 
Min baggrund som både klinisk psykolog og specialpsykolog betyder, at jeg har en omfattende klinisk erfaring og en dyb indsigt i komplekse problemstillinger. Jeg arbejder dagligt med alt fra de svære livskriser til mere indgribende psykiske udfordringer, og jeg ved, at bag enhver menneskelig smerte eller diagnose findes et helt menneske, der fortjener at blive mødt med respekt og faglig dygtighed.
 
I min klinik på Frederiksborgvej i Roskilde lægger jeg vægt på at skabe et rum præget af ro, nysgerrighed og ikke dømmende holdning. Jeg arbejder ud fra en overbevisning om, at indsigt og forandring sker bedst, når du føler dig mødt præcis, som du er – uanset hvor tung din bagage føles.
 

Her kan jeg hjælpe dig - områder jeg har særlig fokus på

Gennem mine år i faget har jeg oparbejdet en særlig ekspertise inden for områder, hvor forståelse af både biologi og livshistorie er afgørende:

  • Traumer og belastninger: Uanset om der er tale om enkeltstående hændelser eller længerevarende svigt, hjælper jeg dig med at bearbejde de spor, traumet har sat i dit nervesystem og din hverdag.
  • Depression og tunge sindstilstande: Når mørket fylder for meget, arbejder vi sammen om at finde sprækker af lys og genopbygge meningsfuldheden i dit liv gennem trygge, terapeutiske skridt.
  • Personlighedsforstyrrelser: Jeg har stor erfaring med at støtte mennesker, der kæmper med sårbarheder i deres personlighedsstruktur, herunder udfordringer med selvbillede og relationer til andre.
  • Neurodivergens (ADHD & Autisme) og Højbegavelse: Jeg hjælper voksne med at forstå deres unikke og komplekse hjerne, som både kan rumme stort potentiale men også mellemmenneskelige udfordringer i en verden, hvor man føler sig anderledes og derfor bruger enorm megen energi på at passe ind. 

Uanset om du søger forståelse for din unikke hjerne, bearbejdning af svære livstemaer eller blot har brug for et professionelt perspektiv på din situation, er du ikke alene om det næste skridt. Jeg står altid til rådighed for en uforpligtende samtale, så vi sammen kan finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig videre i dit liv. 

Kontakt mig

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.