Kriser & Traumer
Alle mennesker vil opleve kriser og psykologiske traumer livet igennem. Et psykiske traume er en skade eller et sår på sjælen. Det kan heles, men efterlader ofte et ar, som kan påvirke os i større eller mindre grad. Der kan være tale om en enkeltstående hændelse eller flere hændelser, som står på over længere tid, såsom seksuelle krænkelser. Når krisen eller traumet rammer, kan det være svært at se lyset for enden af tunnelen, og det kan derfor være hjælpsomt at tale med nogen, hvis du har oplevet eller været vidne til voldsomme hændelser, ulykker, røveri, overgreb, skilsmisse, alvorlig sygdom, barnløshed, abort, tab af arbejde eller arbejdsevne eller lignende.
Begrebet krise kommer fra det græske ord ”krisis” og betyder: ”Afgørende forandring, pludselig ændring eller skæbnesvanger forstyrrelse”. Overordnet set er der to former for kriser, nemlig udviklingskriser og traumatiske kriser. Udviklingskriser kan være skilsmisse, familieforøgelse, alvorlig sygdom hos dig selv eller dine nærmeste, nye arbejdsbetingelser (f.eks. tab af arbejde eller arbejdsevne) eller økonomisk tab. Traumatiske kriser kan være ulykker, selvmord eller pludselig død hos én af dine nærmeste, vold eller voldtægter. Det handler ikke om, hvad man er udsat for, men hvorledes man individuelt oplever og reagerer på hændelsen. Dette kan i sidste ende føre til en belastningsreaktion, eller at angst eller tristhed bliver dominerende følelser i hverdagen.
Man befinder sig i en af livets kriser, når ens tidligere erfaringer, strategier og indlærte reaktionsmåder ikke længere er tilstrækkelig til, at man kan forstå eller beherske den situation, man befinder sig i. Ifølge den svenske psykoanalytisker Cullberg, vil mennesker gennemgå en krise efter nogenlunde samme mønster:
- Chokfasen, hvor man har den første følelsesmæssige reaktion. Det kan vise sig ved voldsomme følelsesudbrud eller det modsatte (forstening eller følelsestomhed). Fysiske reaktioner kan være hjertebanken, kvalme eller varme/kuldefornemmelse.
- Reaktionsfasen, hvor traumet genopleves og stærke følelser trænger sig på. Der kan være reaktioner i form af træthed, søvnforstyrrelser, spiseproblematikker, uro, rastløshed og hovedpine. Denne fase er det første forsøg på at genetablere en forståelse og meningsfuld af det hændte.
- Forsøget på at finde en mening med hændelsen bliver mere realistisk. Der begynder at komme en langsom accept.
- Nyorienteringsfasen, hvor der søges nye muligheder og der er mere overskud til at beskæftige sig med andet end den traumatiske begivenhed (Cullberg, 1999, Dynamisk psykiatri)
Du kan søge professionel hjælp hos mig i alle krisens faser, da jeg vil tilpasse mine interventioner alt efter hvor du er. F.eks. vil der i chokfasen være tale om en såkaldt debrefing, hvor der tages udgangspunkt i, hvordan du har oplevet hændelsen og hvordan den her og nu har påvirket dig. Derudover vil jeg arbejde med at etablere en ”tryg base”, hvorudfra du kan genetablere roen i dit nervesystem.
Vil du vide mere:
Lær krisen at kende for pårørende (webinar):
